Bliv Kunstven og støt Holbæk Arts arbejde

Holbæk Art er i fuld gang med at arbejde for at nå 6 nye kunstnere i 2018 og vi har hårdt brug for dit venlige puf i ryggen.

I skrivende stund arbejdes på at færdiggøre 1st del af belysningen af værkerne i Holbæk Art. Vi har midler til at belyse 13 af værkerne og vil næsten være færdige medio/ultimo januar. I vil snart kunne gå rundt og opleve en Holbæk Art by Night i timerne fra kl. 17.30 til 22.00 frem til 31. marts.

Vi har planer om at lancere en Holbæk Art by Night rundvisning medio februar.

Samtidig er vi i fuld gang med at hente sponsorater til at dække vort budget på 1,2 mio. dkk i 2018. Vores kurator Maria Kjær Themsen har fundet nogle rigtige spændende og anerkendte kunstnere i form af:

Anders Bülow

Lea Porsager

Ursula Reuter Christiansen, 

FOS = Thomas Poulsen

Mette Winkelmann

Astrid Svangren, Svensk

En af vore nye kunstnere FOS vil, som noget helt nyt, lave en LYS-installation i Holbæk bymidte.

Vi er efterhånden næsten 75 frivillige der på en eller anden vis løser opgaver for Holbæk Art. Alle er ulønnede og vi føler Holbæk Art er en rigtig god investering for vi bringer samtidskunst af meget høj karat til Holbæk i form af blivende værker, som I kan gå og glæde Jer over døgnet rundt for vores lille museum er jo åbent 24/7.

Vores ambitioner fejler ikke noget. Vi har skabt 21 værker hvortil kommer 3 andre værker fra an-den side. I 2018 planlægger vi 6 nye værker, så det bringer virkeligt Holbæk på verdenskortet. At værkerne også belyses er med til at gøre Holbæk Art unik i Europa.

Vi håber med denne skrivelse at kunne overtale Jer til at tegne et 2 årigt medlemskab (2018 og 2019) af Holbæk Art Kunstven.

Prisen er 500 dkk/person for medlemsskabet og som tak kvitterer vi i Holbæk med en gratis rundvisning samt en markant rabat på vort kunstkatalog, når vi i efteråret 2018 ud-giver et helt nyt Kunstkatalog. Efterfølgende fremsender vi en bekræftelse på medlemsskabet.

Pengene går ubeskåret til Holbæk Arts arbejde med at bringe ny Samtidskunst til Holbæk af meget høj kvalitet.

Vil du også være med til at støtte Holbæk Arts arbejde, så meld dig som Kunstven ved at klikke her.

Når du tilmelder dig kan du krydse infofeltet af og fremover modtage de nyhedsmails vi udsen-der med mellemrum.

De bedste hilsner Holbæk Art

Henrik Møller

Bestyrelsesformand