Ny type rundvisning – oplev Holbæk Art by Night

For første gang nogensinde kan Holbæk Art byde på kunstrundvisninger efter mørkets frembrud. Det sidste års tid har Holbæk Art arbejdet intensivt sammen med det italienske firma IGuzzini, der er internationalt anerkendte specialister i udendørs belysning, og lokale el-eksperter fra Multi Tech, Holbæk om at sætte belysning på 13 af Holbæk Arts værker. Arbejdet har nu båret frugt, og Holbæk Art kan præsentere datoerne for de allerførste aftenrundvisninger, der samtidig bliver de eneste i dette halvår:

Torsdag den 1. marts kl. 18.30 – 20.00

Torsdag den 15. marts kl. 18.30 – 20.00

Tag vintertøjet på, og kom med på denne helt nye type kunstvandring, hvor alle værkerne kan nydes i skæret af den professionelle belysning, der gør udstillingen til noget enestående i Europa.

Prisen for at deltage er blot 50,- kr. pr. person.

Billetter kan købes hos VisitHolbæk, Ahlgade 1 C., hvor rundvisningerne også begynder og slutter.