Se rundvisningsdatoer allerede nu

Holbæk Art tager forskud på glæden over, at der i uge 33 kommer nye værker til samlingen og udbyder derfor allerede nu billetter til guidede rundvisninger til de nye værker. Vi fortsætter med det populære koncept, hvor rundvisningerne lørdag formiddag afsluttes med en frokosttallerken på restaurant SuRi, mens der om eftermiddagen vil være almindelige rundvisninger. Priserne er lige så fordelagtige, som de altid har været: 235 kr. for en frokostrundvisning og kun 50 kr. for en almindelig rundvisning. Børn op til 14 år er gratis på de almindelige rundvisninger. Første rundvisning finder sted allerede den 25. august, hvor de nye værker kun er en uge gamle. Køb din billet på Æglageret allerede nu, og vær blandt de første til at blive klogere på de værker, hvis tilblivelse vil være en af Holbæks største begivenheder denne sommer.

Se datoerne her:
http://www.holbaekart.dk/frokostrundvisninger
http://www.holbaekart.dk/rundvisninger-uden-frokost