Den nye rundvisningssæson begynder nu

Fra i dag, tirsdag den 26 marts, kan billetterne til sommerens rundvisninger købes på Æglageret.

Det nye program for den kommende rundvisningssæson er netop offentliggjort, og omfatter alle de nye værker fra 2018, samt udvalgte værker fra 2016 og 2014. Rundvisningerne afholdes på lørdage, hvor formiddagen byder på en rundvisning, som slutter med en indbydende frokosttallerken på Restaurant SuRi, mens rundvisningen om eftermiddagen er uden frokost.

Som noget nyt får du denne sæson mulighed for at opleve værkerne præsenteret af helt nye rundvisere. Holbæk Art har netop afsluttet ansættelsesprocessen, hvor to nye kunstrundvisere er kommet med på holdet. Holbæk Art oplever fortsat stor efterspørgsel på rundvisningerne, og da vores faste rundviser gennem mange år, Liva, vil søge nye udfordinger på den anden side af sommeren, har vores rundvisningsleder, Mogens, valgt at øge temaet med to kompetente nye kræfter. Begge vil blive præsenteret nærmere, når de er kommet ind i arbejdet, og vi glæder os til at se, hvilket præg de vil sætte på rundvisningerne. 

Husk at børn under 14 år deltager gratis på rundvisninger uden frokost, så tag gerne hele familien med.

Se alle datoerne her: 
Frokostrundvisninger
Rundvisninger uden frokost

Vi glæder os til at se jer.