Fra plakat til kunstpose

Hos Holbæk Art er det ikke kun vores kunstnere, der er kreative. Vores frivillige kan også være yderst kreative både til at udtænke gode ideer, og være fikse på fingrene. På billederne ses vores frivillige i gang med at folde de gamle plakater fra eventen i 2016, som ikke blev solgt, om til kunstposer. Plakaternes stive papir gør, at kunstposerne nemt holder formen og kan stå selv. De er perfekte som gave, eller som blikfang i hjemmet, der fortæller en god historie om både kunst og genbrug. Hvis du gerne vil eje en af de kunstposer, så har du muligheden ved at melde dig ind i vores støtteklub, Kunstven. Her er velkomstgaven blandt andet en kunstpose inklusive et kunstkatalog. Så ligesom plakaterne ikke er gået til spilde, vil kunstposerne heller ikke gøre det.

Meld dig ind i Kunstven her.

Se billeder af kunstposerne her.