Se programmet for vinterens aftenrundvisninger

Så byder vi velkommen til endnu en sæson af de hyggelige aftenrundvisninger, hvor vi i samlet flok følges rundt til Holbæk Arts 15 belyste værker. Vores kunstguider glæder sig til deres første aftenrundvisninger, og til at vise jer, hvordan værkerne står helt anderledes flot, når den professionelle belysning sætter dem i skarp kontrast til det sorte vintermørke. 

Den kløgtige læser vil bemærke, at vi pt. kun har 14 belyste værker, men inden rundvisningssæsonen begynder, har vi fået installeret lys på endnu et værk. Hvilket værk det bliver, vil snart blive offentliggjort her på siden.

Se rundvisningsprogrammet her.