Holbæk Art er et kunstprojekt, som blev startet i 2013. Det består af en samling på 37 værker af danske og internationale samtidskunstnere placeret på gavle og vægge i Holbæks bymidte.
Holbæk Art inviterer Holbæks borgere og turister til at opleve nye facetter af deres by og bidrager på denne måde til at formidle og udvikle kunst i det offentlige rum.
Op mod 14.000 gæster har siden begyndelsen deltaget i guidede ture, events og kunstugen YOUNG ARTist, og mange tusinde oplever årligt værkerne på egen hånd.
19 af værkerne er belyst og giver dermed en særlig oplevelse om aftenen og vinteren.
Samlingen, som er åben døgnet og året rundt, udvides hvert andet år. For at sikre det kunstneriske niveau inviterer Holbæk Art skiftende kuratorer til at tegne den kunstneriske profil.
Lørdag d. 19. oktober kl. 14.00
Tirsdag d. 5. november kl. 19.00
Torsdag d. 5. december kl. 19.00
Pris 90 kr. pr. person
Børn under 18 år GRATIS