Om Holbæk Art

Den selvejende Institution Holbæk Art blev oprettet i 2013 og rummer i dag 33 værker i Holbæk bymidte. Samlingen af kunst bidrager til oplevelser og nye møder og mellem borgere og samtidskunst.
En stor gruppe frivillige og en række virksomheder har gennem tiden ydet en afgørende indsats for projektet og derved skab et unik samarbejde mellem borgere, kulturliv og erhverv. Holbæk Art samarbejder med Holbæk Kommune, EUC/NVS, Holbæk Museum, Holbæk Kunstforening, Kunsthøjskolen i Holbæk, Fotoklubben ISO4300 og en lang række andre foreninger og institutioner.

Initiativtager var Henrik Møller, Holbæk Østre Rotary og en lang række aktive kulturpersoner.
Holbæk Arts første formand, Henrik Møller, udtalte i 2016: “Essensen af projektet er at give alle – uanset forudsætninger og baggrund – en mulighed for at møde samtidskunst af høj kvalitet i øjenhøjde – midt i hverdagslivet i Holbæk”.
I 2019 gik Holbæk-fonden og Holbæk Art ind i et tæt samarbejde og er i dag sammenlagt for at sikre et stærkere samarbejde for kunsten i Holbæk.
Holbæk Arts formand, siden 2018, Lene Floris: “Nye partnerskaber skaber tyngde og konsolidering. Holbæk Art vil fortsætte arbejdet med at fremme projekter af høj kvalitet, der udfordrer og udvikler vores by med kunst og arkitektur, med mødesteder og gerne med overraskelser og oplevelser, der skaber fællesskab”.

Holbæk Arts kuratorer
2014 John Kørner
2016 Dina Vester Feilberg
2018 Maria Kjær Themsen
2020 Milena Høgsberg