Holbæk Art 2020 begynder nu

Pensler, maling, lifte og gavle er klar. Trods COVID-19 går Holbæk Art 2020 i luften i denne og næste uge. Vi afvikler projektet i to etaper. Første etape kommer til at omfatte tre kunstnere:

Martin Aagaard Hansen udfører sit værk “Caged Flowers” direkte på gavlen i Blegstræde 13, hvor vi har Erik Hagens værk på den modsatte gavl.

Emily Gernild udfører også sit værk direkte på væggen, Kirkestræde 7. Det hedder “Bønnebord med palmekål”

Birk Bjørlo udfører værket “Alle kommer vi fra det samme hav” . Bjørlo har skabt sit værk over flere uge i sit atelier. Det er malet på plader og vil blive installeret tirsdag den 26. maj  på væggen Strandstræde 5/ Isefjords Allé

I Holbæk Art vægter vi tilblivelsesprocessen højt, og vi opfordrer alle til at gå en tur og se kunstnerne arbejde. 

Anden fase med de tre sidste kunstnere der har tilhørsforhold i udlandet, finder sted senere på sommeren, når forholdene tillader det. Følg med via hjemmesiden her, Facebook og vores nyhedsbrev.