Hvad betyder Holbæk Art for borgerne i Holbæk? Holbæk Art mødte 62-årige Karen Martinussen til en snak om, hvad kunsten betyder for den by, hvor hun er født og opvokset, og hvordan hun oplever den samtale om kunst, der opstår, når man flytter ind i et hus med gavlmalerier.
Vi møder Karen foran ejendommen Blegstræde 7-13, hvor Erik Hagens’ værk ”Hvad er vigtigst?” pryder gavlen i den ene ende og Martin Aagaard Hansens værk ”Caged Flowers” den anden. Et hus, der med sine to værker har været en central del af historien om Holbæk Art, lige siden den første event i 2014, hvor Erik Hagens skabte debat om, hvorvidt man kan male kønshår på en gavl. En debat, der dengang fyldte meget, ligesom den seneste debat om gavlen på skibsværftet, men som i sidste ende resulterede i et nyt værk til byen. Malerierne på gavlene er da heller ikke gået ubemærket hen for Karen og de venner, hun taler med om sin flytning:
”Nu er jeg lige flyttet herned i Blegstræde, og når jeg har talt om det, så siger folk ”Åh, er det der, hvor der er malet på gavlene i begge ender?” eller ”Er det der, hvor man ikke måtte male alligevel?” Så kan jeg sige, ja, det er faktisk der, hvor der er malet i begge ender, og det er vel at mærke til folk, som absolut ikke interesserer sig for kunst, men som alligevel har bemærket det, og det er dét, kunst kan. Kunst kan flytte folk, hvad end de kan lide det eller ej. Folk har en holdning, folk har en mening om det. Derfor synes jeg, at vi bliver rigere at af have sådan et tilbud som Holbæk Art.”
Karens ord vidner om, at Holbæk Art ikke kun er noget, der gør sig bemærket blandt kunstinteresserede eller de naboer, der har gavlkunsten helt tæt på. Med Holbæk Arts indtog i byrummet for snart 10 år siden har kunsten skabt vedvarende indtryk og en bevidsthed om sin eksistens. Endda blandt folk, der ikke selv troede, at de havde hverken kendskab til eller meninger om kunst. Alligevel bliver kunsten et fælles referencepunkt og noget at drage ind i en samtale, uanset om man har forholdt sig til tilblivelsesprocessen, til selve værkerne eller blot til den debat, som gavlmalerierne nogle gange rejser. Det er den værdi, Karen oplever som borger i Holbæk – en by der ifølge hende selv har så mange skønne ting at byde på, men hvor nærværet af kunsten vægter tungere, end man umiddelbart skulle tro:
”Kunsten kan altid diskuteres, men det rykker noget for alle, uanset om man kan lide det eller ikke kan lide det. I krisetider siger man: ”Vi kunne bruge pengene på en anden måde”, ja, det kunne vi måske nok, men vi bliver da først fattige, hvis der ikke er råd til kunst.”
Mange tak til Karen Martinussen, for at stille op til interview og sætte ord på Holbæk Arts plads i byrummet og Holbæk-borgernes bevidsthed.