I sit arbejde undersøger Marie Kølbæk Iversen månernes betydning for vores kulturhistorie. F.eks. førte Galileis opdagelse af Jupiters måne ”Io” i 1600-tallet til den kopernikanske revolution.
Man overgik til den gregorianske kalender, der følger solens 12 måneder i stedet for månens 13. Kvinders cyklus følger imidlertid månen. Det er sigende, at 13 efterfølgende blev til et ulykkestal og kvindelige praksisser heksegjort.
Titlen, As a knuckle and terribly upset, er fra et digt af Sylvia Plath, hvori hun bruger månen som illustration af undertrykkelsen af det kvindelige.
Værket tilgår månen som et relationelt astronomisk objekt, der er kendetegnet ved at reflektere lyset fra en anden lyskilde. På denne måde eksisterer månen både i relation til det himmellegeme, den omkredser, og til det, der belyser den.
Kølbæk Iversens måne er også en refleks: lyskilden er forskudt fra top mod bund i billedet, og om natten reflekterer værket jordboernes bil-, cykel-, mobil- og lommelygter.
Marie Kølbæk Iversen er født i 1981 i Herning. Hun
bor og arbejder i Oslo og København.