Julen nærmer sig med dertilhørende tradition for gaver. Står du og mangler en julegave, mandelgave, værtindegave, så er Holbæk Arts nye pocketguide et oplagt bud.
Holbæk Arts pocketguide indeholder en gennemgang af alle 33 samtidskunstværker inklusive 3 værker fra tidligere projekter. Ved at købe guiden støtter du ikke kun Holbæk Arts arbejde, men du er også med til at udbrede kendskabet til samlingen, hvis mål er at sætte Holbæk på kunstens landkort.
Brug procketguiden til at genopfriske din viden om værkerne fra 2014 og frem til i dag, og få et smugkig på det værk, som Caitlin Keogh forventes at opføre i Markedsgade til næste år. Pocketguiden er både et fint lille opslagsværk, men kan også fungere som turguide rundt i byen, hvis man selv ønsker gå på opdagelse blandt værkerne.
Pocketguiden er samtidig blevet den ny velkomstgave til nye Kunstven-medlemmer. Hvis man er interesseret i den nye guide samt at støtte Holbæk Art, kan man vælge at melde sig ind nu og få guiden gratis. Nye medlemmer bliver ikke opkrævet kontingent for indeværende år, så første kontingentbetaling vil falde i 2021.
Meld dig ind her.
Pocketguiden sælges for 95 kr. hos Holbæks to boghandler, på Holbæk Museum samt på Æglageret. Køb den til dig selv, eller en du holder af.