Leif Skov takker af – og bestyrelsen takker Leif

Leif Skov, som er kendt i den store verden for sit arbejde især for Roskilde Festivalen, er på vej ud af Holbæk Arts bestyrelse efter mange års givende indsats. Leif Skov har været med helt fra starten af Holbæk Art, og i bestyrelsen har vi haft gavn af Leifs store erfaring indenfor kultursektoren. Det gælder både administrative opgaver som kontrakter, vedtægter og referater, og sparring om afvikling af events og de udfordringer, som man møder som lille, men agil og vedholdende kulturaktør. Leif er en stor kapacitet, der har udfordret og motiveret bestyrelsen i en form og retning. Det kommer vi til at savne.
Bestyrelsen vil gerne rette en varm tak til Leif Skov og ønsker alt det bedste fremover!

På bestyrelsens vegne
Lene Floris,
Forperson